Hvert år indsamles over 100.000 tons brugte tekstiler i de nordiske lande. Indsamlingen udføres for det meste af velgørende organisationer for at finansiere deres aktiviteter. Omkring tre fjerdedele af de indsamlede tekstiler eksporteres til salg på de globale markeder.
I løbet af de sidste par år har nogle kommentatorer sammenlignet denne eksport fra vestlige lande med dumping; vi sender vores udslidte tøj til udviklingslandene, hvor det underminerer den lokale tekstilindustri.
En ny rapport udgivet af Nordisk Ministerråd tegner et langt mere nuanceret billede og finder, at fordelene generelt opvejer eventuelle bivirkninger. Der er plads til forbedringer, selv om rapporten og tilhørende Policy Brief indeholder en liste over anbefalinger til politiske beslutningstagere og velgørende organisationer.

De økonomiske drivkræfter understøtter en cirkulær økonomi
Projektgruppen har fulgt eksporten af 75.000 tons tekstiler til deres endelige destinationer, så langt som de kunne, via interviews med de 13 største eksportører. Derefter er der blevet udført dybdegående undersøgelser i tre modtagerlande; Polen, Malawi og Pakistan.
De fleste af tekstilerne er først eksporteret til lande i Østeuropa. Her har professionelle sorterere manuelt sorteret tekstilerne ud i hundredevis af forskellige typer, størrelser og kvaliteter før de sælges videre i samme land eller eksporteres til andre steder i verden.
”En afgørende konklusion er, at for en gangs skyld går økonomi og miljømæssige fordele hånd i hånd” siger projektleder David Watson, PlanMiljø. ”Sorteringcentralerne har så snævre marginer, at hver enkelt fraktion, der kan sælges til genbrug, bliver solgt til genbrug, og alt andet, der kan genbruges, bliver genbrugt. Selv de plastikposer, som tekstilerne ankommer i. Ellers ville de ikke være i stand til at betale for sorteringsaktiviteterne.”
Økonomien tvinger de brugte tekstiler til at følge det såkaldte ’affaldshierarki’ - en tommelfingerregel, der siger, at genbrug giver større miljøfordele end genanvendelse, som igen er bedre end forbrænding eller deponering.
Alt i alt giver genbrug og genanvendelse af eksporterede tekstiler fra de nordiske lande en global besparelse på 190.000 tons CO2 og et reduceret vandforbrug på 70 millioner kubikmeter sammenlignet med hvis samme mængde tøj var blevet produceret som nyt.

Tekstiler fra Norden brødføder 10.000 afrikanere og deres familier.
En anden konklusion er, at meget lidt ikke-genanvendeligt affald finder vej ud af Europa. Især de 12.000 tons nordiske tekstiler, der i sidste ende kommer til Afrika, er alle egnede til genbrug. De fleste tekstiler går til uformelle 2nd-hand markeder. Her kan de lokale købe tøj af god kvalitet, noget mange af dem ellers ikke ville have råd til.
Tekstiler fra de Nordiske lande brødføder mindst 10.000 markedssælgere og deres familier i Afrika alene. Importen spiller således en vigtig rolle i fattigdomsbekæmpelsen.
Bagsiden af medaljen er, at tekstilindustrien i store dele af Afrika syd for Sahara har været i tilbagegang i de seneste to årtier. Nogle steder får import af brugt tøj skylden for tilbagegangen i tekstilindustrien. Brugt tøj ankommer i nogle lande i større mængder end import af nyt tøj. Men beviserne peger også på den gradvise fjernelse af import-barrierer på nyt tøj, hvilket har ført til stigende import af billigt nyt tøj fra Asien, som den afrikansk industri ikke kan konkurrere med. På grund af WTO-aftaler kan de berørte lande ikke øge restriktioner for indførslen af nyt tøj, men de kan begrænse importen af brugt tøj. Enkelte lande har gjort netop det, men med ringe effekt.
”Importforbud at brugt tøj beskytter højst sandsynligt ikke de lokale industrier. Regeringen risikerer at skyde sig selv i foden ved at tilskynde til smugling af brugt tøj og de mister derved også indtægter fra importafgifter”, siger David Watson. ”De underminerer også de fordele importen har mht. fattigdomsbekæmpelse.”

Adfærdskodekser nødvendig
Stramme økonomiske marginer i virksomheden kan opmuntre sorterings- og genanvendelses virksomheder til nedskæringer i arbejdernes vilkår og lønninger. Derfor tilskynder Nordisk Ministerråd velgørende organisationer og andre eksportører til at vedtage adfærdskodekser, som de også pålægger deres købere. Mange gør allerede dette og den praksis breder sig.
”Vi har også udviklet et adfærdskodeks for indsamlere her i Nordisk Ministerråd”, siger Marianne Bigum, leder af Nordisk Avfallsgruppe. ”Det bliver afprøvet lige nu og vi håber, at dette vil blive branchens standard i vores område”.
Adfærdskodeksen kræver, at brugt tøj genbruges eller genanvendes i videst muligt omfang.
”Resultaterne i denne rapport er en god nyhed. Det betyder, at folk kan donere deres brugte tøj til velgørenhed uden at bekymre sig om, at det gør skade”, siger Yvonne Augustsson, Nordisk Ministerråds koordinator for projektet. ”Men folk skal også huske at købe brugt også her i de nordiske lande”.
Studiet af nordisk eksport af brugte tekstiler er et resultat af den af de nordiske statsministres Grøn Vækst initiativ. Det er blevet udført på vegne af Nordisk Affaldsgruppe ved et nordisk konsortium ledet af PlanMiljø (Danmark), Rambøll (Sverige), Mepex (Norge) og Force Technology (Danmark).

Main report - Exports of Nordic Used Textiles: Fate, benefits and impacts
Policy brief - Exports of Nordic Used Textiles

For further information, please contact:

David Watson, PlanMiljø
+45 46 76 24 09  /  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Yvonne Augustsson, Naturvårdsverket
+46 10 698 10 10  /  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.