Juli 2024:

Hen over de sidste måneder har vi gennemgået en certificering i miljøledelsessystemet ISO 14001 - den internationalt anerkendte standard for miljøledelsessystemer. Med certificeringen får vi en ramme, hvorigennem vi som organisation kan tilrettelægge og implementere, samt løbende forbedre vores miljøindsatser.

ISO14001 er et effektivt ledelsesværktøj, der kan bruges til at dokumentere vores processer mv. i forhold til ressourceforbrug, emissioner, affald og lignende miljøforhold i vores organisation.

Samtidig sikrer certificeringen løbende overvågning og optimering af vores miljøledelsessystem, og giver os muligheden for hele tiden at optimere og prioritere vores miljøindsats.

Vi glade for at kunne dele, at vi er blevet certificeret uden nogle afvigelser, og ser frem til at fortsætte arbejdet hen imod en endnu mere miljøvenlig arbejdsplads.

Ud over at være et praktisk værktøj, vil vi med certificeringen signalere vores dedikation til aktivt at arbejde med miljøforbedring – ikke kun via vores tøjindsamling, men også som arbejdsplads mere generelt.

Certificeringen gælder for vores to indsamlingsenheder på Sjælland og Jylland, samt vores to butikker.

Du kan læse mere om certificeringen her. 

Tak til Erhvervshuset og SMV:Grøn puljen for støtte til realisere certificeringen. 

Case story af: Alma Kamungere, DAPP-Zimbabwe
Oversættelse: Katrine Leth

Mit navn er Paidamoyo Chimbiro. Jeg er en 30-årig skrædder, der brænder for styrke andre kvinder og for at hjælpe dem med at forbedre deres liv.

I mit samfund i Bindura-distriktet har piger og unge kvinder begrænsede økonomiske muligheder. Det udsætter dem for kønsbaseret vold, tidlige ægteskaber, menstruationsfattigdom, HIV og AIDS. De hårde vilkår gjorde, at jeg besluttede at bruge min fritid på at være frivillig hos Hope Bindura, hvor jeg tilbyder sy-undervisning til de unge kvinder.

Før jeg startede hos HOPE Bindura, fik jeg en introduktion af projektmedlemmerne til grundlæggende formidlingsprincipper inden for seksuel og reproduktiv sundhed, generelle livsfærdigheder og økonomisk ”empowerment”. Bevæbnet med korrekte og præcise oplysninger blev det nemmere for mig at interagere med de unge kvinder og piger under sy-undervisningen.

Jeg begyndte med at træne seks piger på Ponesai Vanhu Børnehjem og 25 piger fra Wayerera Secondary School, der er en del af UFF-Humana-støttede program for unge piger og kvinder. Derudover tilbød jeg også pigerne information om seksuel og reproduktiv sundhed, virksomhedsledelse samt god sundheds- og hygiejnepraksis.

Pigerne, der gik i skole, fortalte mig, at før de lærte at producere deres egne genanvendelige hygiejnebind, forlod de ofte skolen helt eller kæmpede for at koncentrere sig til timerne.

Efter undervisningen er pigerne mere rustede til at håndtere deres menstruation med mindre angst og nogle har endda omdannet deres sy-færdigheder til en virksomhed, fordi de sælger de genanvendelige hygiejnebind for én dollar stykket.

Jeg er glad for at have fået muligheden for at tilbyde min viden og ekspertise til mit lokalsamfund, og nyder arbejdet med de unge piger og kvinder. Derfor vil jeg fortsætte med at tilbyde mine kurser til pigerne, for at styrke dem med viden og praktiske kompetencer.

 Læs mere om HOPE-Bindura projektet her.

For tredje år i træk var UFF-Humana med brancheforeningen CISU, Civilsamfund i Udvikling, på Folkemødet.

Her har CISU sammen med Levende Hav den fine fiskekutter M/S Anton.

 Vi afviklede en times program om fredagen, hvor vi inviterede de besøgende ned på båden til en snak om genbrug, udviklingsprojekter, miljø og tøjindsamling. Denne gang var vores Second Hand-butikker også repræsenteret, i form af Shop Manager, Amanda. 

Vi havde blandt andet medbragt vores Miljørapport og udarbejdet en folder til lejligheden, som havde en guide, som kan hjælpe dig til at gøre klogere tøjkøb:

For at sætte et mere personligt præg på M/S Anton havde vi også medbragt tøj til hhv. Genbrug, genanvendelse og affald, og tasker fra vores syværksted. 

Folkemødet er proppet med glade besøgende, spændende aktører og interessante debatter – alt sammen rammesat af bornholmsk idyl.

Tak til alle som kom forbi og sagde hej!

I starten af maj besøgte UFF-Humanas leder Else Hanne Zimbabwe, hvor hun fik mulighed for at aflægge visit til de forskellige projekter, som støttes af donationer fra UFF- Humanas aktiviteter i Danmark.

Glade børn på Ponesai Vanhu-Børnehjemmet
På børnehjemmet Ponesai Vanhu bor 50 børn i alderen fra 3 år til 18 år. Her er børnene med til at dyrke deres egne grøntsager, og de har høns og kaniner, som de stolt viste frem. Når børnene ikke går i skole, er de med til at passe på deres hjem, men der er også tid til at tegne og lege. Derfor havde Else Hanne også medbragt farveblyanter til børnene, hvilket der kom mange gode værker ud af.

Dyrkning af grøntsager i Makoni-distriktet
Projektet, som har fokus på HIV og Tuberkulose-ramte individer i fokus, inddeler landbrugere i klubber med 50 personer i hver. Grupperne får tildelt et stykke land til deling. Her dyrker de en variation af forskellige grøntsager og modtager undervisning i forskellige dyrkningsmetoder. Men fællesskabet har flere steder udviklet sig til meget mere end et arbejdsfællesskab. Størstedelen af projektets deltagere er kvinder, som er gode til at hjælpe og understøtte hinanden.

”Det var en fantastisk oplevelse at møde medlemmerne i de to grøntsagshave-klubber er og opleve deres store dedikation. Der er et fantastisk humør blandt dem og produktionen af grøntsager i haverne inspirerer og uddanner folk til at gå hjem og lave deres egne haver. Produktionen af mad betyder, at de kan brødføde deres familier med tre måltider mad om dagen i stedet for et enkelt som før. Ved salg af den ekstra produktion har det også været muligt for familierne at betale skolepenge, så deres børn kan komme i skole,” fortæller Else Hanne.  

”Jeg bidrog selv med idéer til dyrkning og anvendelse af nye afgrøder. Samtidig understregede jeg for deltagerne, at det er vigtigt, at de lærer at producere mere end til sig selv, fordi de har en fantastisk mulighed, da der er lavet aftaler med to supermarkeder, som vil aftage grøntsagerne.”

Alle afgrøderne produceres med organisk kompost og uden brug af kunstgødning.

Du kan læse mere om projektet i Facebook-opslaget her. 

UFF-Humana havde for nyligt besøg af Teresia Wairimu Njenga, forperson for Mitumba Consortium Association of Kenya (MCAK) og Marlvin Owusu fra Ghana Used Clothing Dealers Association (GUCDA). Begge kom for at fortælle om import og salg af genbrugstøj.

MCAK og GUCDA er en brancheorganisationer, der tilsammen repræsenterer 4,5 millioner Kenyanere og Ghanesere, som har handel med brugt tøj som en del af deres levevej. Organisationerne blev dannet for at varetage tøjhandlernes interesser og for at fremme og udvikle handelen med brugt tøj. Sektoren fra handel med brugt tøj har nemlig udviklet sig til en stor socioøkonomisk kapacitet, der løfter mange mennesker ud af fattigdom, og samtidig bidrager med flere millioner i skatteindtægter til den nationale økonomi.

Løfter mennesker ud af fattigdom
Fra Teresia hørte vi blandt andet, at mere end 20 millioner kenyanere afhænger økonomisk af handlen med brugt tøj og sko. Brugt tøj-sektoren bidrager årligt med omkring 100 millioner USD i skatteindtægter i Kenya. Teresia, der selv har arbejdet med salg af genbrugstøj i mange år, understreger, at erhvervet er blevet meget professionaliseret, og at man som sælger ofte specialiserer sig i enkelte tøj-typer (f.eks. kortærmerede herreskjorter). Det samme gælder ifølge Marlvin for importørerne, der ofte har faste samarbejdspartnere, i form af sorteringscentraler i eks. Europa, UK eller Asien, som de har løbende dialog med.

”Befolkningen har ikke råd til at købe nyt tøj”
Handel med brugt tøj sikrer, at fattige mennesker over hele Afrika og det globale syd har adgang til tøj af god kvalitet til en overkommelig pris. Hvis handelen ikke fandtes, ville mere end 24 millioner kenyanere, hvoraf de fleste lever under fattigdomsgrænsen, ikke have råd til tøj.

Bekymringer for fremtiden
Når Teresia og Marlvin tager den lange tur til, ikke bare Danmark, men også andre europæiske lande, er det fordi de er bekymrede. Eksport af tøj fra EU til Afrika, får en del politisk opmærksomhed, og der lægges op til en skærpning af reglerne på området. Her lød fra de besøgende en opfordring om, at man i højere grad involverer de lande som modtager tøjet, for også at forstå deres behov og ønsker. ”Hvis man forbyder eksport af brugt tøj fra Europa, fejler man blot Afrika endnu en gang” – lød det blandt andet fra Teresia. Marlvin understregede dertil også, at forbud mod eksport af brugt tøj til lande som Ghana og Kenya blot vil fremme import af billig ”fast fashion” tøj af meget ringe kvalitet.

Læs rapporten fra GUCDA her.