Hospitalssenge fra Danmark til Zimbabwe fb

Vi har den glæde at vise jer resultaterne af vores seneste sending af genbrugs-inventar fra Danmark til Zimbabwe. I denne video kan I se, hvordan hospitalssenge forbedrer effektiviteten i Mutasa-klinikken, og det medfører både højere kvalitet i behandlingen og bedre arbejdsforhold for læger og sygeplejersker. I Mutasa-klinikken er hospitalssengene især vigtige for de gravide, som nu har et mere sikkert og komfortabelt sted at føde deres børn.

Denne gang kom sendingen til Manicaland-provinsen i det østlige Zimbabwe. I 2019 blev området ramt af den tropiske cyklon Idai, der i sit kølvand efterlod et spor af ødelæggelse, både mistede menneskeliv, omfattende skader på boliger, skoler og hospitaler samt tab af husdyr og afgrøder.

Forsendelsen var finansieret af puljen GTS (Genbrug til Syd). Forsendelserne bruges i projekter til bekæmpelse af fattigdom. UFF-Humana har samarbejdet med GTS siden 2015.

Se resultaterne ved at klikke på linket: https://youtu.be/uGo_CLe3f0U