Etableringen og åbningen af HOPE Youth Communication Center (HYCC) blev udsat flere gange på grund af COVID-19 og strømafbrydelser i hele Zimbabwe. Nu glæder vi os over, at centeret har været i gang siden åbningen den 11. juni.
HYCC leverer computertjenester til mennesker i og omkring Bindura. HYCC -tjenesterne omfatter (1) computertræning, (2) underholdning og uddannelse og (3) internetadgang, laminering, scanning og fotokopiering. Desuden informerer centret alle de besøgende om muligheden for at blive testet for HIV og de tilbyder kondomer, til alle der kommer på centret.
På grund af COVID-19-begrænsningerne og den aktuelle lockdown har HYCC svært ved at drive centret til dets fulde kapacitet. For eksempel er alle universiteter og skoler stadig lukket. Det betyder, at mange mennesker ikke har behov for at bruge centrets internet - eller udskrivningstjeneste. I forhold til de resterende kunder overholder HYCCs-frivillige alle de nødvendige forholdsregler såsom at bære maske, holde afstand, og holde god håndhygiejne.
Selvom centret har store udfordringerne, tror projektleder Rebecca Njopera på HYCC -centrets fremtid. Ifølge Rebecca er en af måderne at få flere besøgende på HYCC, at oprette et udvalg på syv medlemmer, der består af frivillige, som i øjeblikket arbejder med andre HOPE-projekter. Rebecca vil arbejde for, at dette udvalg er med til at sikre mere struktur og aktivitet på HYCC. Samtidig vil udvalget være ansvarlig for aktiviteter på centret og på sociale medier.
Hope Youth Communication Center er oprettet af HOPE i Bindura. UFF-Humana har bidraget til etableringen og planlægningen af centret. Alt udstyr som computere, printere, lamineringsmaskiner og andet udstyr er doneret af UFF-Humana og Computer Gruppen i Holbæk og sendt til Zimbabwe gennem en bevilling fra Genbrug til Syd.