Jeg hedder Rukudzo Evelyn Kabondo, og jeg er en af de unge piger, som kom med i syklubben i HOPE Bindura. Jeg er nr. 3 ud af 6 børn, har 2 brødre og 3 søstre og bor sammen med mine forældre. Jeg har gennemført ”Form 4” i min skole (svarer ca. til 10. klasse), men jeg kan ikke hente mit afgangsbevis, fordi jeg endnu ikke har kunnet betale mine skolepenge.
Mens jeg så mig om efter andre muligheder, hørte jeg om syklubben og besluttede at komme med i den. Jeg har nu syet en nederdel til mig selv, syet skoleuniformer både til piger og drenge, en kjole til en lille pige, og lige nu er jeg ved at sy en langærmet skjorte. Alle disse ting har været en del af niveau 1 i mit sykursus, og jeg vil rigtig gerne gennemføre alle 3 niveauer.
Vi lærer ikke bare at sy, men i timerne har vi også fokus på at diskutere vigtige emner fra HIV til ernæring, pubertet, sex og sundhed. Jeg synes, at disse emner er meget vigtige, så jeg tager den viden, som jeg får, med hjem og deler den med min familie og med mine venner i det område, som jeg kommer fra.
Takket være syklubben, kan jeg tjene penge til at leve for ved hjælp af mine færdigheder i at sy, og jeg kan spare sammen til at få mit afgangsbevis fra skolen. Jeg puffer til andre piger fra mit område for at få dem til komme med i syklubben.
Har I en symaskine stående, som I ikke bruger, eller kender I evt. nogen, der har en symaskine, som de gerne vil donere så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ang. afhentning.
Sendingen med udstyr til Zimbabwe bliver pakket af Nødhjælpsdepotet Danishreliefgroup.dk i Næstved den 1.april. Symaskinerne bliver fordelt til Child Aid projektet i Shamwa og til HOPE projektet i Bindura, som drives af DAPP Zimbabwe. Hermed lidt fotos af nogle af de symaskiner som DAPP modtog i 2018, samt nogle af de kjoler, som er blevet syet af kvinder i Child Aid projektet. Nogle af disse symaskiner kommer fra MultiCenter Syd og er blevet tjekket og evt. repareret af Nødhjælpsdepotet inden de er blevet sendt til Zimbabwe.