Vi danskere smider over halvdelen af vores aflagte tøj i skraldespanden. Men der er en stor miljø- og klimagevinst ved at indsamle og genanvende så meget brugt tøj som muligt.
“Det er den værste sæson at samle tøj ind nu. Folk smider ikke meget ud om vinteren”, siger Algis Mazeika, da han åbner dagens første tøjcontainer og får øje på en ensom plastikpose med doneret genbrugstøj, der venter på ham. Algis Mazeika er chauffør for UFF-Humana, der har cirka 600 tøjcontainere over hele Danmark, og han kører rundt på hele Sjælland og tømmer tøjcontainerne for genbrugstøj, sko og tekstiler. ”Når det bliver forår rydder danskerne virkelig op, og så kommer der meget mere tøj i containerne”, forklarer han, mens han hopper ombord i varebilen og vender næsen mod Næstved, hvor det meste af dagens indsamlingsrute med cirka 30 containere ligger.
Indsamling og genbrug af tøj er godt for miljøet. På verdensplan er modeindustrien den næstmest forurenende, kun overgået af olieindustrien. Den sorte liste over danskernes tøjforbrug ser ifølge Politiken nogenlunde således ud: Under produktionen af de 16 kilo tøj, som hver dansker i gennemsnit køber hvert år, bliver der udledt cirka 640 kilo CO2, hvilket svarer til en biltur på 4.800 kilometer. Dertil kommer i omegnen af 48 kilo kemikalier og pesticider til at farve tøjet og holde bomuldsmarkerne fri for insekter. Samtidig er bomuld en meget tørstig plante, så hver danskers årlige tøjforbrug koster næsten 60.000 liter vand, hvad der svarer til cirka 1.200 brusebade. Det er helt afsindigt mange ressourcer, der er bundet op i vores tøj.
Både klima og miljø nyder altså godt af, at det brugte tøj bliver genbrugt eller genanvendt i stedet for at ryge ud. Hvis man køber en brugt T-shirt i stedet for en ny, sparer man al den energi, vand og kemikalier, der skulle bruges til at producere en ny. I Danmark er vi bedre end vores nordiske naboer til at genbruge tøj, men vi kan blive meget bedre. Under halvdelen af det tøj, danskerne køber hvert år, bliver indsamlet til genbrug. Resten, omkring 44.500 tons tøj på landsplan, ryger i skraldespanden og bliver derefter brændt, viser tal fra Miljøstyrelsen.
Et ton genbrugstøj på en dag
Algis Mazeika er fra Litauen, men har boet i Danmark i fire år. To år på international skole, to år på de sjællandske veje for UFF-Humana. Han går på sprogskole i Roskilde og har klaret sig fint til prøverne i skriftlig og mundtlig dansk.
”For en måneds tid siden fandt jeg en pung ved denne container”, fortæller Algis Mazeika, mens han tømmer en container ved et supermarked i Næstved. ”Jeg slog adressen på sygesikringskortet op og kørte forbi med det samme. Det var en ældre dame, der ikke kunne tale engelsk, og mit dansk er jo ikke det bedste, men det gik. Hun blev meget glad og inviterede på the”, siger han, mens han læsser fyldte poser bagerst i varebilen og omhyggeligt samler det løse tøj i containeren sammen i en ekstra pose.
Det sker et par gange om måneden, at folk kommer til at smide bilnøgler, tasker og mobiltelefoner i tøjcontainerne. Så må Algis eller hans kolleger ud for at åbne containeren, så ejeren kan få sine forlagte ting igen.
Men for det meste handler det selvfølgelig om at indsamle genbrugstøj. I dag er en dårlig dag, siger Algis, folk har ikke smidt mange sække i containerne, og det bliver kun til 750 kilo denne dag. Normalt indsamler han ellers gerne over et ton om dagen. Sammen med UFF-Humanas andre chauffører indsamlede han sidste år 1.696 tons tøj. I år regner UFF-Humana med at indsamle omkring 2.000 tons i alt.
Afrikanske tøjmarkeder og bilsæder
Algis viser rundt på UFF-Humanas lager, mens han sipper til en kop the, han har hentet i frokoststuen, en lille, grå skurvogn, chaufførerne ironisk kalder Paladset.
Lageret lidt uden for Roskilde er fyldt op med store hvide sække med det indsamlede tøj stablet i rækker. På hver sæk er der med tusch skrevet dato, chaufførens navn og sækkens vægt: 157 kilo, 164 kilo, 159 kilo... Sækkenes vægt bruges til at kontrollere dagens samlede indsamlingsresultat, sammenlignet med resultatet af chaufførernes registreringer af antal kilo indsamlet ved hver container.
”Når vi kommer ind med dagens indsamling, pakker vi tøjet i de store transportsække, vejer dem og gør dem klar til forsendelse”, forklarer Algis ”Vi gennemgår også sækkene for andre donerede ting, fordi nogle folk også afleverer bøger, legetøj eller køkkengrej til genbrug”, siger han og fremviser en køkkenkniv og et puslespil, som han har fundet i dagens containere på Næstvedegnen. UFF-Humana samler kun tøj, andre tekstiler og sko ind, så alt andet bliver samlet sammen og doneret til andre humanitære organisationer.
Det donerede tøj bliver solgt videre til udenlandske Humana-sorteringscentraler, hvor tøjet bliver sorteret efter type og kvalitet. En del bliver derefter solgt i genbrugsbutikker i Østeuropa og Baltikum. Det meste af det resterende tøj bliver sendt til forskellige lande i Afrika, hvor lokale opkøbere deler det op og videresælger det til sælgere på markederne. Er tøjet i for dårlig stand til at blive genbrugt, bliver det revet op til tøjfibre, som bliver brugt til tæpper eller til at fylde bilsæder med. Det er kun vådt og muggent tøj, der ikke kan genanvendes, og i stedet bliver sendt til forbrænding. På den måde går ressourcerne i tøjet ikke til spilde.