Aldrig har der været mere fokus på miljøaspekterne i tøjproduktion end nu. Copenhagen Fashion Summit (CFS) afholdes lige om lidt – den nu årlige modeevent for bæredygtig mode, der skal manifestere, at København/Danmark er forrest i feltet. Samtidig synes tempoet i Fast Fashion kun at være skruet op. Salget af tøj på verdensplan er i perioden 2006-2015 steget med 79%. Der produceres 150 milliarder stykker tøj om året – det er 4.757 stykker tøj i sekundet. Til sammenligning fødes der 4 børn i sekundet. Hver ny verdensborger bliver altså født med en startpakke på næsten 1.200 stykker tøj.

I Danmark er vi blandt storforbrugerne i forhold til det europæiske gennemsnit. Skal CFS flotte visioner være andet end visioner, kræver det, at der bliver gjort noget aktivt for at få forbrugerne ordentligt med. Det kunne starte med, at modebranchen begynder at arbejde mere seriøst med bæredygtighed, så man ikke får den opfattelse, at det kun er en markedsføringsstrategi.

Samtlige miljøproblemer i tekstilproduktion har der været tekniske løsninger på i hvert fald i de sidste ti år. Trykket på efterspørgslen kunne bremses lidt op, hvis man indførte ordentlige arbejdsvilkår og lønninger. Helt enkelt fordi prisen vil stige og produktionen gå langsommere. Det er ufatteligt, at der ikke er sket mere på dette område.

Inden man bliver alt for slukøret over det hele – så er der faktisk opmuntrende tiltag i gang. Ikke kun i Danmark, men bestemt også i Danmark. Der er både eksisterende brands og kendte designere, der ønsker at gøre en egentlig forskel. Men oftest er det de små aktører, der ikke har mulighed for at nå ud til flertallet af befolkningen og dermed må nøjes med at være niche.

Det betyder ikke, at miljørigtigt tøj kun er for de få og dem med økonomi til det. Men for at få gang i en egentlig efterspørgsel på en grønnere mode, skal der mere fokus på virkelige fremskridt og eksisterende muligheder. Dermed bliver bæredygtig mode også billigere.

Men bæredygtig mode som lavpris mode er hverken realistisk eller fornuftigt. Ønsker man billig mode, er genbrug vejen frem. Og det forstår forbrugerne også godt. Senest røg tøjkæden ZARA ud i uvejr, da de lancerede en socialt ansvarlig kollektion, men til lavpris. Det udløste greenwashing *) kortet. Selvom sagen er kompleks, er den et klart eksempel på at bæredygtighed skal tages alvorligt, hvis man skal have forbrugerne med sig. For det kræver, at modebranchen tager forbrugerne i hånden og går foran. Ellers vælges der i langt højere grad med pengepungen frem for den grønne fornuft. Det er et stort arbejde og det koster penge. Men det kan ikke siges for tit; det koster endnu mere at lade være. Krav om spildvandsløsning, håndtering af kemikalier, affaldshåndtering, sikkerhed og ordentlige vilkår er bare nogle af de ting, der skal være standarden. Et rimeligt forbrug af tekstiler hos den voksende befolkning kræver løsning på langt mere komplekse problemstillinger, såsom hvad tekstilerne skal fremstilles af.

*) Greenwashing er afledt af whitewashing. Hvidvaskning handler om at vaske sorte penge hvide, mens greenwashing handler om at vaske sorte virksomheder grønne.