Siden 1988 har 1. december været dagen, hvor man gør særligt opmærksom på AIDS-epidemien. Denne dag giver mennesker over hele verden mulighed for at stå sammen i kampen mod HIV. Det er selvfølgelig ikke den eneste dag om året, hvor vi må kæmpe for at nedbringe spredningen af HIV/AIDS, men det er en dag, hvor vi kan blive mindet om dette spørgsmål, give vores støtte til dem, der lever med HIV og mindes dem, der har mistet livet pga. af AIDS-relaterede sygdomme.
AIDS-epidemien er historiens mest ødelæggende epidemi. Selv om den først blev identificeret i 1984, er mere end 35 millioner mennesker allerede døde af HIV eller AIDS. Siden 1984 er der sket mange fremskridt i kampen mod AIDS, men alligevel skønner man, at der på verdensplan er 36,7 millioner mennesker, som er smittet med HIV. Der er stadigvæk mange mennesker, der ikke ved, hvordan man forhindrer spredning af smitten – hvordan de skal beskytte sig selv og andre. Der er også stadigvæk diskrimination og stigmatisering af HIV-smittede.
Den 1. december er derfor vigtig for at minde både offentligheden og myndighederne om, at HIV endnu ikke er væk. Der er stadigvæk brug for bevidstgørelse, for kamp mod fordomme og for, at alle mennesker lærer om sygdommen.
UFF-Humana har siden år 2000 støttet arbejdet mod HIV/AIDS i Zimbabwe gennem TCE- og HOPE-projekterne. HOPE-projektet arbejder ved at mobilisere lokalbefolkningen til at blive testet for HIV og ved at lære dem om sygdommen. Projektets fokusområder er: børn, der har mistet deres forældre pga. AIDS, gravide kvinder, unge mennesker og mennesker i højrisikogrupper.
Læs mere om HOPE-projektet på http://www.uff.dk/vores-arbejde/hiv-aids-tce-hope.
Støt HOPE-projektet ved at donere tøj, sko og tekstiler. Find din nærmeste indsamlingscontainer på
http://www.uff.dk/features/aflevere-dit-toj-og-tekstil/find-din-container
Eller donér penge på Danske Bank konto nr.3205-4958700755
Eller på mobilepay til telefonnr. 23656730